Psykoterapi

Psykoterapi

 

”Psykoterapi handler om at hjælpe mennesker ud af livets vanskelige perioder og er en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst.

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være, at de slås med angst, OCD (tvangstanker), depression, stress, mindreværd, generthed eller mobning. De kan også have haft en traumatisk oplevelse, befinde sig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet.

Psykoterapeuter hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt.

Psykoterapi foregår oftest individuelt, men mange psykoterapeuter hjælper også par og familier.”

 

(Citat fra Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, ”Om Psykoterapi”)

 

Memento mori  

 

En kendsgerning, som jeg vil opfordre til at reflektere over

 

- Gennem mørket - og gennem lyset.

 

I mit liv har mødet med døden og erkendelsen af min dødelighed været det mest centrale og tungtvejende vilkår overhovedet.

 

Tidlige barndomsoplevelser med mørket og døden – symbolsk og konkret – står stadig for mig, omgærdet af den særlige mélange af uhygge, angst, spænding, tristhed, ensomhed, håb.… ja, selve livsnerven - Lyset –  Dér hvor modsætningerne mødes – i spændingsfeltet – hvor intet er givet endnu. 

 

Mødet med døden kan få jorden til at ryste under os - vise sig som et lynnedslag og ændre vores tilværelse på et splitsekund. Den kan komme umærkeligt listende ind på os – være stille, smuk og ventet…. og den kan være grufuld, barbarisk, unaturlig og uacceptabel.

 

Men et er sikkert, døden er der – altid - i hvert et åndedrag.

 

Det er min erfaring, at vi gror bedst, når vi tør forblive i det smertefulde rum, indtil lyset igen begynder at overtage - smerten fortage sig.

 

Personligt har jeg oplevet mødet med døden og mørket – konkret og symbolsk – som en kilde til frisættelse af bundne kræfter.

 

Jeg har også erfaret, at i spændingsfeltet mellem lyset og mørket bor kreativiteten –

og mulighederne. Døden rummer livsmysteriet.

 

Hvorfor beskæftige sig med døden som tema på en hjemmeside som denne? Fordi dødsbevidstheden for mig naturligt har sammenhængskraft med en række andre temaer og filosofiske spørgsmål – og fordi bevidstheden om døden har været en drivkraft i forhold til mit faglige virke og mine faglige, etiske og personlige valg.

 

Døden viser sig gennem livet både på det konkrete plan og på symbolplanet. Forklædt i mødet med afgørende livsforandringer - når vi går fra et livsafsnit til et andet. F.eks. når vi bliver skilt, mister en nærtstående, oplever alvorlig sygdom eller mister vores job, når børnene flytter hjemmefra eller når vi går på pension.

 

Og når vi – forhåbentlig - ældes, bliver gamle og står ved livets afslutning

 

Én teoretisk/filosofisk indfaldsvinkel til dette livsvilkår er den eksistentialistiske tilgang (Kierkegaard, de franske eksistentialister m.fl.) og den eksistentialistiske psykoterapi, måske især kendt gennem den amerikanske psykiater, psykoterapeut og forfatter Irvin D. Yalom.

 

Den eksistentialistiske psykoterapi beskæftiger sig med Livets grundvilkår, som ifølge Irvin Yalom først og fremmest er

 

 

Døden – Friheden -  den eksistentielle isolation - meningsløsheden.

 

 

Døden  Den eksistentielle psykoterapi ser accepten af døden som et middel til at lære at leve bedre.

 

”Selvom døden som fysisk realitet udsletter et menneske, kan forestillingen om døden frelse det.” (Citat fra ”Eksistentialistisk psykoterapi”, Irvin D. Yalom, 1980,  s.173.)

 

Tæt forbundet med dødsbevidsthed og dødsangst er begreberne frihed, eksistentiel isolation og meningsløshed.

 

 

Friheden   ”Det drejer sig nærmere betegnet om den enkeltes frihed til at skabe sit egent liv og om den enkeltes frihed til at ønske, vælge, handle og – nok så relevant for psykoterapiens formål – forandre sig.” (Citat fra ”Eksistentialistisk psykoterapi”, Irvin D. Yalom, 1980, s.230.)

 

 

Den eksistentielle isolation  At det enkelte menneske er ubodeligt alene. Adskilt fra verden og andre mennesker.

 

 

Meningsløsheden  ”Hvordan skal et væsen, som behøver mening, finde mening i et univers, som ikke har nogen mening?” (Citat fra ”Eksistentialistisk psykoterapi”, Irvin D. Yalom, 1980, s.447.)

 

” …Vi higer alle efter bestandighed, grundfæstethed, fællesskab og struktur, men samtidig må vi alle se den uomgængelige død, grundløshed, isolation og meningsløshed i øjnene. Eksistentiel terapi bygger på en forståelse af psykopatologi, der går ud fra, at angsten og dens tilpasningshæmmende følgevirkninger er reaktioner på disse fire ultimative anliggender.” Citat fra ”Eksistentialistisk psykoterapi”, Irvin D. Yalom, 1980, s.511.)

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved