Home


Livskriser - Sygdomsforløb - Jobafklaring


 - Find ny livskvalitet -



Susanne Matzen - Psykoterapeut, MPF og Socialrådgiver


Tlf: 40210413


E-mail: susannematzen@protonmail.com

Jeg tilbyder den særlige sammensmeltning af socialrådgiverkompetencer i bred forstand -med særlige kompetencer på beskæftigelsesområdet i forhold til afklaring af komplekse forløb med fysisk/psykisk sygdom og/eller socioøkonomiske problematikker - sammen med min psykoterapeutiske baggrund.


Som psykoterapeut og samtalepartner arbejder jeg eksistentielt - med det enkelte menneskes væren i verden - og med inddragelse af kropsfokuserede og meditative redskaber. 


Mit omdrejningspunkt er troen på livet som en eventyrlig rejse med fantastiske højdepunkter, smertefulde og mørke stunder - og alle de såkaldt almindelige hverdage – vi lærer og udvikler os gennem det hele. Jeg tror på ligeværd, samarbejde og inddragelsen af det hele menneske.

 

 


Bevidst seniorliv - 50+ 60+70+...

Hvordan er du kommet igennem den første del af dit liv – de vigtige år frem til 45-50 år? Dér hvor børn, uddannelse og arbejdsliv fylder det meste af tiden? Hvordan er du kommet igennem de kriser og livsskift som uvægerligt følger med? Har du uafsluttede anliggender? Kriser? Ikke udlevede drømme? Håb? Brudte relationer? Hvordan ser du den røde tråd i dit levede liv? 

At finde ro og accept med det liv der er levet, kan have stor betydning for, hvordan du kommer videre ind i den sidste halv - del af livet med overskud og livsmod – med evnen til at se og finde mening, række ud, røre og blive berørt. Og dermed gribe ud efter de muligheder og udfordringer livet rummer til - og med - sidste åndedrag.

 

Måske er du først for alvor voksen, livserfaren og moden nu – som 50-60-70-80-årig…?

 

Om du er ung, midaldrende eller gammel - alder er kun et tal....

Jeg ser frem til at samarbejde med dig, uanset hvor du befinder dig på din livsbane...

 

 

Susanne Matzen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved